OIO Arkitekturrammen
De væsentligste elementer i paraplyen er (Klik på figurene for at læse mere om disse):
OIO EA metoden, der er central i OIO EA – den generelle metode man vil kunne anvende til at udvikle og vedligeholde en Enterprise Arkitektur. OIO EA metoden består af fem aktivitetsområder – Strategi, Forretning, Teknik, Gap analyse og Forandring. Hver af disse indeholder et antal trin. Et godt sted at starte er at læse introduktion til OIO EA metoden, der giver en kort indføring i formål, status og anvendelse. Få overblik og klik dig frem trin for trin via OIO EA metoden. Her finder du OIO EA-procesmodellen, der giver et godt overblik over sammenhænge i arkitekturarbejdet udfra OIO Arkiteturmetoden. I modellen kan du klikke dig videre til det enkelte trin. |
I OIO EA-rammen er også beskrevet hvordan OIO EA relaterer sig til andre arkitekturmetoder, såsom TOGAF og Zachman. |
Nedenstående er ikke en del af udgivelsen af OIO EA v1.0:
En del af formålet med OIO EA rammen er at gøre det muligt for offentlige myndigheder at vurdere, om de er på rette spor og gør tingene på den bedst mulige måde. IT- og Telestyrelsen har i samarbejde med OIO komitéen og en række statslige og kommunale aktører opstillet en række fælles arkitekturkrav i form af overordnede arkitekturprincipper og best practise anbefalinger, som vedrører forskellige elementer i arkitekturarbejdet. Principper og anbefalinger skal anvendes pragmatisk. Ikke alle principper og anbefalinger vil passe lige godt til det enkelte projekt – nogle vil ramme mere plet end andre. Anvendelsen skal altid afvejes i forhold til den konkrete situation og lokale forretningsstrategier. Myndighederne skal samtidig være opmærksom på andre krav og redskaber, som skal bruges ved større udviklinger og anskaffelser, som fx Finansministeriets business-case-model. |
En del af OIO EA rammen er at gøre det muligt for offentlige myndigheder at dele EA-relaterede dokumenter med andre – det være sig alle eller en mere lukket gruppe. Til brug for det, er der udviklet en OIO arkitekturklassifikation, der består af fire taksonomier, der gør det muligt at karakterisere (”opmærke”) de enkelte arkitekturdokumenter på en systematisk og konsistent måde. |
Under paraplyen er endvidere samlet et antal eksterne ressourcer: standarder, reference modeller, web services, komponenter, mv. Disse er fx registeret og lagret i OIO Kataloget, i OIO Arkitekturbiblioteket eller i OIO Infostrukturbasen. |
Se illustrationen af elementerne og deres indbyrdes sammenhænge her.


