Trin Y2. Budget og ressourcestyring
Formål
Formålet med dette trin er at styre porteføljen af foreslåede projekter der har EA relevans (pga. størrelse og/eller strategisk vigtighed), og herunder prioritere og allokeres ressourcer (arbejdstid, penge). Aktiviteten kan også give anledning til budget-ændringer.
Aktører
- Forretningsarkitekt.
- EA arkitekt.
- Forretningssiden, herunder finanskontrollere og økonomisiden.
- It-chef.
Input
Blandt de mange EA leverancer, er der navnlig to der kan vejlede i budget- og ressourcestyringen, er:
- E2 Migreringsplan, der definerer de strategiske projekter der skal implementere enterprise arkitekturen.
- Y3 EA governance, der definerer de overordnede rammer for denne implementering.
Output
Output er:
Y2.1 Budget og ressourcer. En 3-6 månedlig opdateret plan over hvilke større it-projekter der er at vente de næste 3-5 år, med en foreslået budgetallokering til disse, og med rationale for disse allokeringer.
Metode
I dette trin reviewes løbende:
- De strategiske projekter der er foreslået i trinet ”E2 Migreringsplan”, hvor strategiske EA implementeringsprojekter er beskrevne og estimerede. Disse reviewes løbende i trin ”Y3. EA governance”, og budgetteres altså her.
De taktiske it-projekter der foreslås fra andre steder i organisationen, projekter der så at sige ”dukker op”. Det kan være projekter der ikke nødvendigvis er meget EA-relevante, men af mere taktisk karakter, men som alligevel har en budgetmæssig ramme så de kan influere på budgetteringen af EA-strategiske projekter. Dette kan være projekter der er nødvendige (såsom udskiftning af kabler i forbindelse med en flytning) eller taktiske (såsom at en leverandør har givet et godt tilbud på udskiftning af ældre arbejdsstationer).
Det er relevant at holde de økonomiske gevinster og andre fordele, som taktiske projekter (2. ovenfor) kan give, op imod de mere langsigtede fordele som strategiske EA projekter vil give, og ud fra dette prioritere. Som rettesnor for prioriteringerne kan man bruge en hel del af det output som et enterprise arkitektur-projekt har produceret – ikke mindst leverancerne fra trin ”E2 Migreringsplan”.
Gode råd
Taktiske it-projekter bør naturligvis være i overensstemmelse med enterprise arkitekturen. Når de kaldes taktiske er det fordi de repræsenterer en nødvendig investering, eller en besparelse der er værd at tage. De er således ikke ”dårligere” end strategiske EA projekter, men de leder ikke i sig selv til en markant større opnåelse af målene med enterprise arkitekturen.
Eksempler
Der er på nuværende tidspunkt ingen eksempler.
Skabelon
Der anvendes almindelig dokumentformat – tekst, regneark, præsentationsformat.
Relation til andre metoder
Links
Har du forslag til links - send dem via kontaktfunktionen.


